Er du lidt af en spillefugl eller kan du bare godt lide hyggeligt samvær med dejlige mennesker så kom ned og spil torsdag-banko. Har du aldrig spillet banko før og er du i tvivl om reglerne, så er du velkommen alligevel. Vores rare medhjælpere hjælper dig gerne i gang med både at købe plader og komme i gang med at spille.
Program for torsdags-banko:
- Vi åbner dørene kl. 17.00 så man har god tid til at handle og sætte sig på plads.
- Vi stopper pladesalget ca. 18.25 så alle kan nå deres plads inden vi starter.
- Kl. 18.30 starter vores banko, hvor vi lægger ud med 2 slikspil og derefter 2 vinspil
- Herefter afholdes 9 ordinære spil ud af de 18 spil vi spiller på en aften.
- Når de 9 ordinære spil er færdige holder vi 15 minutters pause.
- Efter pausen spilles de sidste 9 ordinære spil.
Præmier:
- I de 18 ordinære spil, bliver der spillet om penge og kød-præmier.
- I 5. og 13. spil har vi lykkespil på pladen fuld, hvor man kan vinde helt op til 1000 Kr.
- Efter 5. og 13. spil kører vi lodtrækning på medlemskort og efter 13. spil kører vi lodtrækning på engangsbonnerne.
Ekstra præmier:
Sideløbende med det ordinære banko spilles:
- Jackpot 1 i hver halvleg og giver en gevinst på 150,- (bankonummeret ved pladen fuld og man skal have 3 på stribe lodret, vandret eller diagonal)
- Super (prikkes hver gang der er banko, der spilles efter 1 række 200,- kr. 2 rækker 400,- kr. og 3 rækker 600,- kr.)
Hvis Jackpot ikke er gået efter 8. og 17 spil, bliver den spillet inden 9. og 18. spil. Ved flere vindere deles gevinsten.
Hvis Super ikke er færdigspillet efter 17. spil bliver den spillet inden 18. spil. Ved flere vindere deles gevinsten.
Undervejs har vi puljenumrene, disse numrer bliver trukket før det ordinære bankospil starter.
Under disse er der:
- Kaffenummeret
- Vinnummeret
- Chokoladenummeret
- Puljenummeret “Grisen”
Hvis man har banko på et af disse numre vinder man udover sin bankogevinst også den præmie der fulgte med nummeret.
Så er der “Grisen”
Hver gang puljenummeret kommer ud under banko bliver der lagt 10,- kr. i en sparegris.
Har man banko på dette nummer på hele pladen, vinder man samtidig med sin bankogevinst sparegrisen, som kan indeholde helt op til 1000,- kr.